Altaner og tagterrasser

Tagterrasser

En tagterrasse skal fungere som en forlængelse af boligen og afspejle beboernes stil og smag.


Det er her I kommer til at opholde jer og tilbringe mange hyggelige timer i sommermånederne, men tagterrassen må også gerne kunne bruges i forårs- og efterårsmånederne og på en kølig sommeraften.


Det kan eventuelt gøres ved at etablere en permanent overdækning og afskærmning. og der findes mange spændende løsninger på markedet.


Beplantningen skal kunne tåle de vindomsuste forhold, og så skal den være rimelig tørketolerant, så I ikke skal rende og vande hele tiden. Ligger tagterrassen nær havet, skal planterne også kunne tåle det salt, der kommer med vinden.


Det er det vigtig at vælge plantekasser eller plantekrukker i en tilstrækkelig stor størrelse. De skal have lecakugler og drænhul i bunden, så overskydende vand kan løbe fra.


Få lavet en indretningsplan, der matcher jeres ønsker til materialer og planter og udnytter pladsen optimalt. Det gør tagterrassen til et skønt og frodigt sted at opholde sig.

Tagterrasse - Dockgatan i Malmø

Tagterrasse i Högmastan på Dockgatan i Malmø er på på 130 m2. Altså en temmelig stor terrasse med masser af plads til forskellige opholdsafdelinger og mange plantekummer. Udfordringen for familien var, at skabe mere læ. Et ønske der går igen i alle tagterrasse projekter.


Her blev det løst med en glasoverdækket og afskærmet udbygning, der gør tagterrassen brugbar en stor del af året.

Altaner

Efterhånden som der bygges nye lejligheder, og ældre ejendomme renoveres, bliver det heldigvis mere og mere almindelig med store altaner.


Og når der bliver plads til mere end bare et bord og to stole, stiger behovet for at udnytte pladsen bedst muligt og få det bedste ud af arealet


Denne altan ligger i en renoveret ejendom på Frederiksberg og strækker sig i hele boligens længde. Beboerne ønskede en spiseplads, plads til opbevaring af hynder og lignende og så naturligvis noget smukt og frodigt at kigge ud på.

De ville gerne have forslag til planter og brugbare plantekummer, der ikke skal vandes hver dag. Og så måtte møblement og plantekummer gerne passe i stilen til lejlighedens indretning.

"Kære Birgitte

Så er vi kommet helt på plads med vores nye altaner - hold da op, hvor vi syntes det er blevet flot.

Tusind tak endnu engang for dine gode ideer og råd til et vellykket resultat.

Rigtig god sommer :-)


mvh Lone"

Tagterrasse ved Amager Strand - Øresund Tower.

Vist i Bo Bedre Juni 2015.


Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

haveplan altan frederiksberg
altan h c ørstedsvej
haveplan altan set fra stuen